Vi har valgt at gøre én ting og gøre den godt: at finde gode elbiler i den prisklasse, hvor de fleste danskere handler, og sælge dem med alle oplysninger på bordet.
Vi holder til på Vinkelvej 8 i Vejen – i lokaler, der tidligere har været bilforretning, og som i dag danner ramme om vores udstilling. Her kan du se bilerne, sætte dig ind i dem og tage en prøvetur.
Hver bil bliver regnet igennem, før vi køber den: indkøbspris, transport, afgift og klargøring. Det betyder, at prisen holder – og at vi kun køber biler, vi selv tror på.